Danish Xbox League til Gamebox Festival 2025: En weekend fyldt med gaming, fællesskab og prisnomineringer
Så er endnu en legendarisk weekend på Gamebox Festival i hus — og selvfølgelig var Danish Xbox League med hele vejen! Tre dage fyldt med gaming, intense turneringer, fede aktiviteter og en stemning, der var helt i top fra start til slut. Vi havde glædet os hele året, og det skuffede ikke!
Gamebox Festival er efterhånden blevet årets helt store samlingssted for gamere i Danmark, og vi elsker at være en del af det. For os handler det nemlig ikke kun om at spille spil — det handler om fællesskab, grin, konkurrencer og at møde nye mennesker, der deler samme passion for gaming.
Aktiviteter der samlede folket
Vi havde skruet op for aktiviteterne i år, og der var noget for enhver gamer:
Halo-kamp mod Forsvaret og Politiets Online Patrulje
Vi fik fornemt besøg af både Forsvaret og Politiets Online Patrulje, som stillede op til nogle hæsblæsende Halo Infinite kampe. Her kunne folk teste deres skills mod dem, der normalt holder styr på landet og nettet — og vi kan afsløre, at der blev gået til stålet!
1vs1 Fighting Dyst
Til dem der elsker en god face-off, kørte vi 1vs1 kampe i Mortal Kombat 11 og Street Fighter. Der var masser af intense kampe, onde combos og brutale finishers — og så selvfølgelig præmier og håneret på højkant!
Arena-kamp i Jabii Arenaen
Vi rykkede også ind i Jabii Arenaen, hvor man kunne dyste i sjove, hurtige kampe med de oppustelige Jabii-handsker. Det var vildt populært og et kæmpe hit blandt både deltagere og tilskuere.
Vores stand var proppet med folk hele weekenden. Her kunne man droppe forbi til casual gaming, tage en dyst mod vennerne eller være med i vores turneringer og konkurrencer. Der var præmier, high fives og masser af grin hele vejen igennem. Og ja — vi havde også kold sodavand klar!
Forskellige interviews under festivalen
Danish Xbox League har holdt interviews med medlemmer og selv været med til interviews fra andre medier som blandt andet Pixel TV.
Se evt hvad en af vores medlemmer Dennis Abramsen siger under vores interview med forpersonen Tom Binder hvor de drøfter foreningen hvad DXL gør for at styrke gaming communitiet inden for XBOX i danmark.
Vores forperson Tom Binder, fik også muligheden for at få et interview med Politiets online patrulje, som også var med til at dyste mod foreningen i Halo Infinite på XBOX.
Der bliver snakket om nogle af deres opgaver som online patrulje for bedre og større tilgængelighed for alle i samfundet online.
Se interviewet nedenfor.
Nomineringer til Danish Game Awards 2025
Og som prikken over i’et blev vi nomineret til to kæmpe priser ved Danish Game Awards i år. Årets Ildsjæl: Vores egen Tom Binder var nomineret for det sindssyge arbejde, der bliver lagt i at samle Xbox-folket og holde gang i vores fællesskab.
Årets E-sport Community/Forening: Fordi vi igen og igen samler Xbox-spillere fra hele landet til fede events, online turneringer og sociale arrangementer, hvor der er plads til alle.
Bare det at blive nomineret blandt så mange seje foreninger og communities betyder virkelig meget for os — og det er kun muligt, fordi vi har så stærkt et fællesskab.
DXL siger tak for brag af en weekend
Danish Xbox League siger kæmpe tak for alle der har kigget forbi vores stand, gamet med os, og vist interesse i vores forening, med stort forhåbning om deltagelse igen næste år.

















