§1 Navn og hjemsted.

   Stk.1. Foreningens navn er Danish Xbox League, forkortet DXL.

   Stk.2. Foreningens hjemsted er Viborg Kommune.

§2 Formål.

   Stk.1. Foreningens formål er skabe et fælles rum for xbox spillere i Danmark. Foreningen tilbyder
alle uanset alder, køn, nationalitet og færdigheder mulighed for aktivt at kunne dyrke spillet på xbox
og deltage i foreningens fællesskaber.

§3 Medlemskreds

Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. 

Stk.2. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves
forud og starter øjeblikkeligt. (300 kr/halvårligt og 500kr/helt år)

 Stk.3. Indmeldelse sker på foreningens hjemmeside. Medlemskabet er først gyldigt, når
medlemmet har betalt kontingent. 

Stk.4Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem til udgangen af den
forudbetalte periode
§4 Generalforsamlingen. 

§4 Generalforsamlingen.

Stk.1.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt og aldrig senere end 30. Juni. Generalforsamling annonceres med mindst én måneds varsel via opslag på Facebook, Hjemmeside
og via mail til medlemmer.

Stk.3.
Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer over 15 år, der
senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.
Stemmeret har endvidere forældre til medlemmer under 15 år med en stemme pr medlem.

Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Godkendelse af regnskab
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Godkendelse af budget
8. Valg af formand
9. Valg af 3-6 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleanter
10. Valg af revisor og en revisorsuppleant
11. Eventuelt

Stk.5. Formand og 3 menige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år på ulige år og 3 menige
bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, på lige år. 2 Suppleanter er valgt for 1 år.

Stk.6.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest
14 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være
bestyrelsen i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk.7. Årets regnskab, indkomne forslag i dets helhed og forslag til vedtægtsændringer skal være
tilgængeligt på forenings hjemmeside, senest 7 dage før generalforsamling.

Stk.8. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.

Stk.9.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de
gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det
begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal
vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg har hver deltager det samme
antal stemmer, som personer der skal vælges ind.

§5 Ekstraordinær generalforsamling.

Stk.1.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og
skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det
over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at
anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk.2.
Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§6 Foreningens daglige ledelse.

Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af
kasserer, næstformand, sekretær og 4 menige bestyrelsesmedlemmer.

Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og
generalforsamlingens beslutninger.

Stk.3.
Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen
blandt sine medlemmer vælger næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til
næste generalforsamling.

Stk.4.
Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og
arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk.5. Formanden – og i dennes fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder.
Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller
mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne
tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk.6. Bestyrelsen kan med 2/3 flertal ekskludere et medlem af foreningen, hvis denne har gjort sig
skyldig i alvorlige overskridelser af foreningens regler, ved lovbrud til foreningsarrangementer eller
hvis medlemmet har foretaget foreningsskadelige aktiviteter.
Et ekskluderet medlem har ret til at blive hørt ved først kommende generalforsamling.

§7 Økonomi, regnskab og revision. 

Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. 

Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab. 

Stk.3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. 

Stk.4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§8 Tegningsregler og hæftelse. 

Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere
bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes
foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen.

§9 Vedtægtsændringer. 

Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor
ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. 

Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages
på.

§10 Opløsning. 

Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende
generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. 

Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2
fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af
formuen træffes af den opløsende generalforsamling. 

§11 Datering. 

Stk.1. Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 05/10 2019.

Hits: 138